Januar 19, 2021

Opdag hvad der driver dine salg

Introduktion til UTM tracking

Der er en række handlinger dine kunder typisk udfører før de laver et køb eller anden salgsorienteret aktivitet…

  • Ser dine annoncer, blogposts og cases
  • Besøger dit websted
  • Skriver sig op til dit nyhedsbrev
  • Læser anmeldelser

For bare at nævne få!

Det er det man typisk kalder salgstragten, eller dine kunders rejse fra opdagelse til køb.

Desværre er det de færreste virksomheder der har et godt billede af deres salgstragt og det er et problem. Det betyder nemlig, at man ikke har et godt billede af hvilke af sine marketing tiltag der driver mest salg og hvilke der halter bagefter.

Sales Funnel

Find ud af hvad der driver dine salg

Det er meget værdifuldt at vide hvordan dine kunder finder dig, og hvad det er for nogle budskaber de reagerer på.

For at få et godt billede af dine kunders interaktion med din virksomhed, er det vigtigt at tracke deres færd når de bevæger sig rundt mellem dine sociale medier, annoncer, blogposts og hjemmeside.

Det gør du helt konkret ved at bruge UTM links.

Et UTM link er et link der har fået tilføjet noget kode, som giver dig detaljeret tracking information.

Denne kode kan bestå af lige de komponenter som er relevante for dig, men de tre standard ting den består af er:

  1. Kilde: Her kan du se hvor din trafik kommer fra i flere detaljer end bare “Facebook”. Du kan for eksempel se om det kommer fra et bestemt opslag, fra en begivenhed, en gruppe osv.
  2. Medium: Her kan du specificere hvilken type af trafik der er tale om, for eksempel blogpost, social medie opslag, nyhedsbrev, eller betalt kampagne.
  3. Kampagne: Hvis du har en større kampagne kan du tilføje kampagnenavnet til alle de links som indgår i kampagnen. Det kan være, at du under én kampagne laver opslag på Facebook, betalte annoncer på Google, og email marketing. Med UTM links vil du så kunne se, hvor meget trafik der samlet er kommet fra denne kampagne.

Et eksempel på et UTM link kunne være en blogpost som jeg ville gøre til landingssiden for en betalt Facebook kampagne. Så ville linket se sådan her ud:

https://heytilde.com/blog/2020/09/29/sadan-kommer-din-restaurant-styrket-igennem-den-nye-kritiske-situation-covid-19?utm_source=facebook&utm_medium=cpc&utm_campaign=tiltræk-kunder-igennem-blogpost

Som du kan se er linket delt på Facebook, medium er CPC hvilket betyder cost-per-click kampagne, og kampagnenavnet fremgår. På den måde kan jeg sortere min data i Google Analytics, og finde frem til hvor mange konverteringer, og i sidste ende salg, denne kampagne har genereret.

Skab mere salg med dine marketing tiltag

Når du har tracket dine marketing tiltag i et stykke tid kan du begynde at kigge efter mønstre. Det kan være, at din målgruppe reagerer godt på et bestemt budskab – men slet ikke reagerer på et andet.

Det kan også være, at dine pinterest opslag ikke leder til hverken trafik eller konverteringer – men at dine Facebook opslag får en masse til at trykke på køb-knappe

Den information kan du bruge til at opdage hvad der driver dine salg, og tage beslutninger om dine marketingtiltag på baggrund af dette.

Find ud af hvilke tiltag der skaber salg:

  1. Lav unikke UTM links til hver af dine kampagner
  2. Overvåg din trafik i Google Analytics
  3. Se hvilke kampagner, budskaber og kanaler der klarer sig bedst

Har du spørgsmål?

Hos Biedata er vi eksperter i tracking, og vi kan hjælpe dig med at sætte UTM tracking op og blive klogere på din data. Kontakt os på telefon 25942720 eller email contact@biedata.com, så kan vi tage en uforpligtende snak.