Februar 21, 2021

Introduktion til UTM tracking:
Hvad er det?

Introduktion til UTM tracking

UTM tracking er enormt værdifuldt for virksomheder i alle størrelser. Denne blogpost giver dig en introduktion til UTM tracking, så du kan komme i gang med at blive klogere på din data i dag. Hvorfor UTM tracking er vigtigt UTM tracking er vigtigt fordi det giver dig et detaljeret indblik i din marketing data. Med ...

Hvorfor UTM tracking er vigtigt

UTM tracking er vigtigt fordi det giver dig et detaljeret indblik i din marketing data.

Med denne data kan du finde ud af:
  • Hvilke budskaber din målgruppe reagerer på
  • Hvilke kampagner du tjener flest penge på
  • Hvilke kanaler din virksomhed har størst succes med

Bevæbnet med denne viden kan du tage de beslutninger der vækster din forretning. Du kan nemlig vælge de kampagner og kanaler fra der ikke skaber salg, og bygge på dem som gør.

Men hvad er UTM tracking så?

Hvad UTM tracking er

UTM tracking er et stykke kode der kan sættes bag på enhver URL. Denne kode bruges så til at identificere hvilke kampagner, opslag, nyhedsbreve osv. der har ledt til konverteringer.

Og hvad indeholder denne kode så?

UTM koden kan indeholde lige hvad du vil have, for det er nemlig dig der specificerer den. Men den typiske kode indeholder:

  • Source: Her kan du se hvor din trafik kommer fra. Det kan for eksempel være Facebook, Google, LinkedIn, eller endda en bestemt email liste.
  • Medium: Her kan du specificere hvilken type af trafik der er tale om, for eksempel blogpost, social medie opslag, nyhedsbrev, eller betalt kampagne (f.eks. CPC).
  • Kampagne: Her kan du specificere hvilken kampagne linket indgår i. Det kan være, at du under én kampagne laver opslag på Facebook, betalte annoncer på Google, og email marketing. Med UTM links vil du så kunne se, hvor meget trafik der samlet er kommet fra denne kampagne.

Et eksempel på et UTM link kunne være en blogpost som jeg ville gøre til landingssiden for en betalt Facebook kampagne. Så ville linket se sådan her ud:

https://biedata.com/blogpost-eksempel?utm_source=facebook&utm_medium=cpc&utm_campaign=tiltræk-kunder-igennem-blogpost

Når du giver hver af dine marketingtiltag en specifik URL med UTM parametre kan du begynde at kigge efter mønstre i dataen. Dette kan gøres med et dataanalyse software som Google Analytics.

I Google Analytics kan du for eksempel søge på konverteringen “salg” og sortere resultaterne efter “source”. Så kan du se hvilken kanal der driver mest salg, og hvilke der halter.

Sådan kommer du i gang med UTM tracking

At komme i gang med UTM tracking kræver sådan set kun to ting: En UTM builder og et web analyse software.

Der findes mange forskellige UTM buildere, og de virker alle på denne samme basale måde, hvilket kan illustreres med et eksempel.

Lad os sige, at du har lavet en landingsside med et tilbud på kaffe som du vil sende ud til dine kunder i et nyhedsbrev. Så kopierer du URL’en fra din landingsside ind i din UTM builder, og skriver:

  • Source: Campaign Monitor
  • Medium: Email
  • Kampagne: 10% på luksuskaffe i Januar

Du kan nu kopiere dit UTM link ind i dit nyhedsbrev:

https://kaffebutikken.dk/kaffe-tilbud?utm_source=campaign-monitor&utm_medium=email&utm_campaign=10%-på-luksuskaffe-i-januar

Lad os så sige, at du også har delt denne landingsside på Facebook, Instagram og i en betalt bannerannonce. Nu kan du sortere din data i din analyse software efter kampagne og se hvor meget trafik og konverteringer kampagnen har genereret i alt, samt hvilke kanaler der har genereret mest.

Har du spørgsmål?

Hos Biedata er vi eksperter i tracking, og vi kan hjælpe dig med at sætte UTM tracking op og blive klogere på din data. Kontakt os på telefon 25942720 eller email contact@biedata.com, så kan vi tage en uforpligtende snak.